Øresund sammen - hver for sig

dato

Nyheden er fra Sejlcenter Nivå

Vi sejler eskadresejlads med både fra 43 sejlklubber i Øresund til Københavns havn.

Ønsket er at samle mere end 1000 sejl- og motorbåde på Øresund på éngang for at vise, at nu kan vi snart være sammen alle sammen delvis igen under Corona. Vi ønsker at skabe en begivenhed, der engang for alle – forhåbentligt – viser, at nu er vi kommet lidt videre alle sammen. Det er fællesskabet blandt alle sejlere, der synliggøres og skal fejres. At uanset hvad vi sejler, er vi fælles for vores glæde ved havet. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en kapsejlads, men en eskadresejlads på Øresund startende fra Gilleleje og Køge, med det mål at vi alle runder et mærke i Københavns Havn, udlagt ved Den lille Havfrue.


Øresund sammen 1.0.pdf

Starttidspunktet kan tilpasses efter de enkelte bådes fart, således, at vi kan mødes ud for Københavns havn kl. 12. De første skal nok sejle fra Nivå kl. 8. Det er muligt at overnatte gratis i Skovshoved, så turen er kortere lørdag.


Det er gratis at deltage, men tilmeld jer  aktiviteten på Holdsport, så vi ved hvem ,der kommer fra klubben.

Kilde: Sejlcenter Nivå