Engageret pædagog søges til specialundervisning og behandling i indskolingen på Møllevejen Skole

dato

Vil du være med til at skabe en tryg og udviklende skolehverdag for børn i indskolingen, også når vejen er udfordrende?

Vi søger en engageret pædagog, der brænder for indskolingen og for at arbejde i et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvor pædagogik og behandling går hånd i hånd. På Møllevejen Skole møder vi børnene med nysgerrighed og respekt, og vi tror på, at alle børn gør det rigtige, når de kan.

Om stillingen
Du bliver en del af et tæt samarbejdende afdelingsteam bestående af pædagoger, lærere, psykologer og familiebehandlere. Sammen tager vi et fælles ansvar for børnenes læring, trivsel og udvikling.
Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder og trygge fællesskaber for alle.
Hverdagen er forankret i neuroaffektiv udviklingspsykologi og mentaliseringsbaseret praksis, og vi anvender både fagopdelt og projektbaseret undervisning. Hverdagen er struktureret og fleksibel med et stærkt fokus på relationer og samarbejde.

Vi søger dig, som

  • Er pædagoguddannet og har erfaring fra behandlings- og/eller specialområdet
  • Er en robust pædagogisk rollemodel
  • Har blik for barnets ressourcer og mestringsmuligheder
  • Er stærk i relationer med børn, forældre og kollegaer
  • Arbejder struktureret, tydeligt og tryghedsskabende i et tværfagligt team
  • Udviser ro, overblik og fleksibilitet i en til tider uforudsigelig hverdag og i pressede situationer
Vi tilbyder
  • En ambitiøs og fagligt stærk arbejdsplads med engagerede kollegaer
  • Et sammenhængende skole- og behandlingstilbud med tæt tværfagligt samarbejde
  • Glade børn, som hver dag giver os smil på læben og noget at lære
  • Et smukt naturområde lige uden for døren med skov, strand og vand
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til grin, sparring og omsorg
Om Møllevejen Skole
Møllevejen Skole er Fredensborg Kommunes tilbud til børn og unge fra 1.-10. klasse med behov for dagbehandling og specialundervisning. Vi arbejder med fokus på den enkeltes potentialer og ressourcer frem for deres diagnose. Skolen rummer ca. 60 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling, og undervisningen tilrettelægges i mindre grupper og i et miljøterapeutisk læringsmiljø.
Vi er en del af Møllevejen – Vejledning, Behandling og Skole i Nivå, hvor kommunens samlede indsatser for børn og unge er samlet under ét tag. Det giver mulighed for tæt fagligt samarbejde og helhedsorienterede løsninger.

Ansættelse
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 11. august kl. 12.00

Vi udvælger kandidater d. 13. august og holder samtaler d. 19. august kl. 13-16.
Evt. 2. samtale: d. 20. august kl. 12-16.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Rikke Brunander på tlf. 23 99 17 59 eller skoleleder Anne Gundlund på tlf. 21 64 45 65.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Undervisning - mellemtrin/indskoling, Møllevej, 2990 Nivå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/45d57b4a-0cfa-4c6a-94a3-ed47a4ef6df6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet