Pædagog til specialundervisning og dagbehandling på Møllevejen Skole

dato

Har du kompetence og hjerte for dagbehandling, og drives du af at understøtte børn og unge i deres udvikling og skolegang? Så grib muligheden og søg fuldtidsstilling hos os som pædagog på Møllevejen Skole pr. 1. august 2026.

Vores fokus er målrettet mod at fremme det enkelte barns motivation for læring og deltagelse i fællesskaber i både skole- og fritid. Vi arbejder grundlæggende miljøterapeutisk og mentaliseringsbaseret samt med udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi.

På Møllevejens Skole går pædagogik, didaktik og behandling hånd i hånd med den faglige læring, og vi tror på, at alle børn og unge har ressourcer og potentialer og gør det rigtige, når de kan. Vi møder alle børn anerkendende med henblik på at fremme deres initiativ og oplevelse af mestring. Vi har en undersøgende og nysgerrig tilgang til elevernes lærings- og udviklingsudfordringer og justerer vores indsatser efter behov.

Din opgave som pædagog på Møllevejen vil dels udspille sig i undervisningsrummet og dels i strukturerede sociale og behandlende aktiviteter. Du vil blive en del af et dygtigt tværfagligt team af pædagoger, lærere, familiebehandlere og behandlingskoordinerende psykologer, som arbejder tæt sammen med børn og forældre om at skabe de bedste rammer for udvikling og læring.

Teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde er derfor afgørende i vores arbejde, og det er essentielt, at du er en teamplayer og kan veksle mellem at tage lederskab og skabe følgeskab.

Du skal være indstillet på, at dine opgaver kan ændre sig i takt med skolens løbende udvikling og elevgruppens behov. Det kan være fx i forbindelse med særlige tilrettelagte forløb eller indsatser på tværs af spor, samarbejde med almenområdet eller særlige indsatser i familier m.m.

Din profil:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du er en robust pædagogisk rollemodel med erfaring fra specialområdet eller behandlingsområdet – gerne også med erfaring fra almenområdet
  • Du arbejder anerkendende og struktureret med evne og lyst til samarbejde på tværs af faggrupper
  • Du har gode mentaliseringsevner og skaber gode relationer til børn, forældre og samarbejdspartnere
  • Du er omstillingsparat, ser muligheder i forandringer og er villig til at udvikle dig selv fagligt og personligt
  • Du er nysgerrig og stiller spørgsmål, når du er i tvivl eller undrer dig, og du indgår nemt i udviklingsprocesser på din arbejdsplads
  • Du udviser ro, overblik og fleksibilitet i en til tider uforudsigelig hverdag med mange bolde i luften

Om Møllevejen Skole
Møllevejen Skole er Fredensborg Kommunes behandlings- og specialundervisningstilbud for ca. 60 elever fra 0.-10. klasse. Vi tilbyder et sammenhængende skole- og behandlingstilbud med udgangspunkt i det enkelte barn og familie, og vi er 43 medarbejdere om at løfte opgaven.
I Fredensborg Kommune er de fleste indsatser på børne- og ungeområdet samlet under samme tag på Møllevejen i Nivå.
Udover skolen rummer vi også psykologisk pædagogisk rådgivning (PPR – vejledning til almenområdet) samt kommunens øvrige behandlingsindsatser.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist senest d. 22.06.26 kl. 12.00

Samtaler afholdes onsdag d. 24.06.26 kl. 14.00–19.00.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Brunander, afdelingsleder på Møllevejen Skole, på tlf. 23991759.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dagbehandling - mellemtrin/indskoling, Møllevej, 2990 Nivå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/998f742b-7c10-45bc-97a2-975f6b0c5202

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet