BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren, struktureret og nærværende uddannet pædagog, der brænder for at skabe udviklingsmuligheder for børnehavebørn så har vi jobbet 😊
Påfuglen er en integreret daginstitution med ca. 52 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn, og en del af områdeinstitutionen Børnehusene Nivå i Fredensborg Kommune. Kommunen har blandt mange goder og tilbud en sundhedsforsikring for alle ansatte.
Ønsker du at være en del af en arbejdsplads hvor man har reflekterende teams med fokus på udvikling af egen pædagogisk praksis og øget kvalitet i hverdagen. En arbejdsplads med ledelse tæt på og et godt kollegaskab med gensidig respekt og fleksibilitet – for ikke at tale om sammenhold og god humor. Det er vigtigt, for at vi trives i vores arbejde og vi har ofte faglige projekter og tiltag, med henblik på at udvikle og styrke vores faglighed og hverdagspraksis. Vi har særligt fokus på børnenes sproglige udvikling og har i den forbindelse ansat egen sprogpædagog i huset. Det giver mulighed for at blive klædt på til at arbejde målrettet med sprogligstimulering i dagligdagen, med kvalificeret sparring fra husets sprogpædagog.
Vi er en levende institution hvor vi altid har fokus på hvordan vi kan styrke den pædagogiske praksis med børnenes udvikling for øje. Vi arbejder med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor den legende tilgang har stor værdi og hvor læring integreres i de daglige rutiner.
Vi ser udvikling og nytænkning som en naturlig ting, hvorfor vi kontinuerligt arbejder på evalueringskulturen i huset. Er du rette person vil vi rigtig gerne have dig med på rejse. Vi lover det bliver spændende og udover ledelse tæt på vil din stemme og faglighed blive hørt. Vores holdning er, at sammen er vi bedst.
Vores forventninger til dig:
- Du har overblik og flair for organisering så du sammen med kollegaerne kan skabe en tryg, udviklende og forudsigelig hverdag for børnene.
- Du er fleksibel og opmærksom på at bidrage til helheden.
- Du er tydelig, kærlig og udstråler ro, glæde og nærvær.
- Du er i stand til at begejstre og motivere andre og bruger legen som redskab.
- Du er omstillingsparat og tager ansvar for opgaven og bevarer en positiv indstilling, også i udfordrende situationer.
- Og vigtigst af alt, at du har valgt at arbejde med børn, fordi du ikke kan lade være 😊
Løn og ansættelsesforhold.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældendende overenskomst.
Send din ansøgning til med relevante bilag hurtigst muligt, da vi løbende kalder kvalificerede kandidater til samtale. Sidste ansøgningsfrist er 8. januar 2024.
Start hurtigst muligt – så snart du kan.
Hvis du vil vide mere.Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder, Christina Britt Christensen for spørgsmål og aftale besøg i institutionen på cbrch@fredensborg.dk eller 24200653.
Påfuglen, Islandshøjparken 54a-b, 2990 Nivå
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Nivåhøj 80, 2990 Nivå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944112