Nyt fra Nivå i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nivå er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri fra personbil, Rudersdal

På Nordvanggårdsvej fik en bil knust venstre bagerste bagrude med ukendt genstand, hvor efter rat, navigation og speedometer var fjernet.
Samme skæbne overgik en bil på Søager i Gentofte, hvor det lille vindue på bagsædet i førersiden var ødelagt, og hele instrumentpanelet, alt elektronik, var blevet stjålet.

 

Bortvisning af uønsket person, Furesø

DSB oplyste, at der var opsat et telt på perronen ved spor 1 på Hareskov Station. Personen lå i vejen og til gene for folk på stationen, hvorfor de ønskede personen bortvist og teltet fjernet. Politiet kom til stedet og fik personen med teltet væk fra området.

Tyveri af benzin/olie, Allerød

På en adresse på Frederiksborgvej i Allerød var der i tiden mellem kl. 18. onsdag til torsdag morgen blevet stjålet 4000 liter fyringsolie fra en tank i jorden.

 

Færdsel, Hillerød

Fredensborgvej Jernbaneoverskæring
Torsdag ved 15.20 tiden fik politiet en anmeldelse om, at bommene på stedet var låst fast i 45grader og lysene var konstant tændt, og at det skabte stor kø og forvirring. Godt en halv time senere havde lokalbanen fået løst problemet.

Indbrud i villa Nivå

Torsdag aften ved 19.30-tiden fik politiet en anmeldelse fra en overvågen borger om, at der foregik noget mistænkeligt ved et mørkelagt hus på Strandvejen. Politiet kørte straks til adressen, hvor de ser to mænd på vej ud af bryggersdøren. I haven står flere genstande, som ellers hørte til inde i huset. De to mænd blev anholdt blandt andet med en politihunds hjælp og fremstilles fredag eftermiddag i grundlovsforhør.

Brand, undersøgelse, Farum

kl. 21.22 torsdag aften fik politiet en anmeldelse om at der var ild i en bil ved Paltholmterrasserne i Farum. Anmelder oplyste, at han drejede bilnøglen, og så begyndte den at brænde. Branden udviklede meget røg og nogle borgere blev tilset af ambulancen. Ca. en time senere kunne beboerne gå tilbage til deres lejligheder og patruljerne ophæve afspærringerne.

 

Salg af narkotika, Gentofte

Natten til fredag kl. 03.23 stoppede politiet en 36-årig mand på Strandvejen på en stjålet cykel. Det viste sig, at manden var i besiddelse af en større mængde narkotika. Han blev anholdt og fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Lyngby fredag.

 

Brand, Rudersdal

Fredag morgen ved 6.45-tiden kom der en anmeldelse om ild i et toilet ved Skodsborg Station på Bøllemosevej. Branden udviklede meget røg, som betød, at togene måtte sænke hastigheden. Ca. kl. 9 var branden slukket og røgudviklingen begrænset så togene kunne køre normal drift. 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi