Nyt fra Nivå i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nivå er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Midterkonsol stjålet fra bil, Skibby

Fra en VW Golf, der var parkeret i Rosenvænget, er der mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen klokken 07.30 stjålet en midterkonsol, måtte samt en pung. Det fremgår ikke af anmeldelsen, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen.

Rude knust, Kgs. Lyngby

En rude til Jesper Nielsen Ejendomsmæglerforretning på Jernbanevej er mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen klokken 08.00 blevet knust. Hærværket blev anmeldt klokken 08.30.

Sigtet for narkokørsel, Hillerød

Onsdag formiddag klokken 11.05 blev en 26-årig mand uden fast bopæl standset, da han kom kørende ad Dyrehavevej. Her viste en narkometertest, at man den var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

Mistænkelig mand var helt ok, Ølstykke

Klokken 11.10 kom en anmeldelse om en mistænkelig mand på ved en ejendom på Cellovej. En patrulje kørte til stedet for at undersøge sagen nærmere og kunne konstatere, at der var tale om en håndværker.

Plastik på komfur årsag til røgudvikling, Helsingør

Et stykke plastik på et komfur, som blev tændt ved en fejl i et lærerværelse personalekøkken udviklede onsdag eftermiddag klokken 12.40 en del røg i en skolebygning på Rasmus Knudsens Vej. Alle lærere og eleverne forlod bygningen og ingen kom således til skade.

Sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, Farum

Onsdag eftermiddag klokken 15.42 blev en 32-årig mand fra Farum truffet af en patrulje ved Nygårdsterrasserne. Manden blev sigtet for at køre narkokørsel og for at køre uden førerret, da han ikke har erhvervet kørekort.

Overtrædelse af opholdsforbud og knivloven, Nivå

Klokken 18.01 var en patrulje forbi Nivåhøj, og ved en p-plads ud for Niverød stak en mand af, da han så politiet. Manden blev løbet op, og det viste sig at være en 24-årig mand fra København, der var udstyret med et opholdsforbud for området, hvorfor han blev sigtet for overtrædelse af dette. Ligeledes blev han sigtet for overtrædelse af knivloven, da der nær hans person blev fundet en ulovlig kniv. Tekniske undersøgelser skal nu forsøge at fastslå, om kniven havde været i mandens besiddelse.

Færdselsuheld, Skibby

Klokken 18.04 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld på Hovedgaden, hvor to personbiler var stødt sammen. Politiet blev sendt til stedet, hvor en 46-årig udenlandsk mandlig bilist blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Brandvæsnet blev efterfølgende også sendt til stedet for at bistå med oprydning på stedet, og Hovedgaden var derfor kortvarigt afspærret. Der skete umiddelbart ingen personskade ved færdselsuheldet.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke yderligere detaljer om færdselsuheldet i politiets systemer.

Kørsel i påvirket tilstand uden førerret, Frederiksværk

Klokken 18.50 blev en 30-årig mandlig bilist fra Frederiksværk standset og kontrolleret på Hillerødvej. Her fik han narkometeret til at slå ud, hvorfor han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, ligesom han blev sigtet for at sidde bag rattet, trods han ikke besad den fornødne førerret, idet han var blevet frakendt denne. En blodprøve skal nu fastslå den eventuelle grad af påvirkning. 

Butikstyveri, Hillerød

Klokken 19.15 anmeldte personalet fra Bilka, at de stod med to butikstyve, der havde stjålet varer for en værdi af i alt cirka 500 kroner. Da de to butikstyve var under 18 år gamle blev en patrulje sendt til stedet, hvor to 16-årige unge kvinder blev sigtet for butikstyveri, ligesom de relevante voksne samt de relevante myndigheder blev orienteret om hændelsen.

Kørsel i påvirket tilstand, Stenløse

Klokken 20.13 blev en 36-årig mandlig bilist fra Søborg standset og kontrolleret på Frederikssundsvej ud for Harald Nyborg efter en kort eftersættelse i lav fart, hvor den 36-årige blandt andet påkørte et sidespejl på en anden bil undervejs.

Den 36-årige fremstod påvirket, men han ønskede ikke at deltage i test med hverken alko- eller narkometer, hvorfor han blev sigtet for både sprit- og narkokørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning. Ligeledes blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han udviste stødende og aggressiv adfærd over for patruljen.

Brand, Helsingør

Klokken 22.17 blev det anmeldt, at det brændte i en bunke sammenpresset pap foran Fakta. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte fik bugt med branden, der kortvarigt påvirkede trafikken på Lokalbanen. Branden er muligvis opstået via et cigaretskod, der har ligget og ulmet.

Mistænkeligt forhold, Espergærde

Klokken 00.53 kontaktede en anmelder Nordsjællands Politi og fortalte, at han netop havde overrasket to drenge, der var i færd med at bryde ind i en bil på en fælles p-plads på Grydemosevej, og at de to drenge var stukket af, da de var blevet opdaget. En hundepatrulje blev sendt til stedet, men det lykkedes ikke at finde de to.

Kørsel i påvirket tilstand uden førerret, Klampenborg

Klokken 01.39 blev en 25-årig mandlig bilist fra København standset og kontrolleret på Strandvejen. Her viste det sig, at han ikke besad retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for at sidde bag rattet alligevel. Desuden fik han narkometeret til at slå ud for hash og kokain, hvorfor han også blev sigtet for at køre i påvirket tilstand. En blodprøve skal nu fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

En passager i bilen, en 24-årig mand med ukendt adresse, blev ligeledes sigtet for at have været i besiddelse af en mindre mængde hash.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi