Mindehøjtidelighed for jødernes flugt over Øresund

Foto: Fredensborg Kommune.
dato

I oktober 1943 reddede modstandsbevægelsen og det danske folk omkring 7000 danske jøder fra deportation til koncentrationslejre.

Fredensborg Kommune spillede en central rolle i denne redningsaktion, hvor lokale hjalp med at skjule jøderne og hjælpe dem over Øresund.

På 80-årsdagen for denne begivenhed, markerer Fredensborg Kommune hændelsen med en mindehøjtidelighed ved Per Arnoldis skulptur 'Oktober 43'.

Arrangementet finder sted den 4. oktober kl. 17.30 på Peder Mads Strand i Humlebæk. Kulturudvalgets formand, Ulla Hardy-Hansen, vil holde en velkomsttale, og skuespiller Jens Sætter-Lassen vil læse autentiske beretninger fra oktober 1943.

Der vil også være fællessang og let forplejning. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.


https://fredensborg.dk/kommunen/nyheder/mindehoejtidelighed-for-joedernes-flugt-over-oeresund
Kilde: Fredensborg Kommune