Matematiklærer til udskolingen på Hørsholm Kommunes specialskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

MATEMATIKLÆRER TIL UDSKOLINGEN PÅ HØRSHOLM KOMMUNES SPECIALSKOLE, LUNDEVEJSSKOLEN

Lærer søges til Hørsholm kommunes specialskole Lundevejsskolen

Lærerstilling (fuld tid) til besættelse 1. oktober 2023 eller snarest herefter.

Er du en engageret, robust og dygtig lærer?

Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov - følelsesmæssige, sociale, faglige og kommunikative udfordringer? Børn, der har brug for ekstra hjælp for at komme i god udvikling? Har du lyst til at arbejde i et lille struktureret skole- og fritidsmiljø? Være en del af et engageret, ligeværdigt og forpligtende teamsamarbejde bestående af 7 socialpædagog/pædagoger og 13 lærere, der dagligt varetager undervisning samt det forebyggende arbejde? Vil du gerne bruge dine kompetencer i at understøtte et skole-miljø, hvor udvidet forældresamarbejde prioriteres højt?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så skal du søge stillingen som lærer på Lundevejsskolen i Hørsholm.

Lundevejsskolen er normeret til 45 elever fra 0 – 9. klasse. Skolen er opdelt i tre afdelingsteams der dækker alle klassetrin. Stillingen er som lærer i udskolingen. I grupperne er der mellem 4 og 8 elever. Og der er altid minimum to personaler. I gruppe- og årgangsteamene øver vi os til stadighed på at tilpasse den pædagogiske ramme, så den passer bedst muligt til børnenes funktionsniveau. Skolen arbejder med elementer fra low arousal pædagogik, tydelighed og fast struktur og har som udgangspunkt for vores pædagogik, at elever gør det rigtige, hvis de kan.

Vi har kontinuerligt fokus på at foretage de nødvendige justeringer af planen, når der er behov for det. Som medarbejder på Lundevejsskolen vil du komme til at arbejde tæt sammen med dit team og andre relevante fagpersoner samt leder. Dit professionelle sparringsrum vil primært være i dette regi. Skolen har eksisteret i fire år til august.

I vores arbejde gør vi også brug af alle faciliteterne rundt om i kommunen, f.eks. svømmehal, strand, skov, og vi er ved at etablere et samarbejde med vores naboskole Usserød Skole om bl.a. brug af PLC (pædagogisk Lærings Center)

Du vil, på lige fod med dine kolleger, komme til at deltage i det fortsatte samarbejde med at skabe rammerne for kommunens specialskoletilbud.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, senest 1. august.

Hvad søger vi?

Du skal være interesseret i at varetage undervisningen i matematik, historie og idræt i udskolingen, og du skal være indstillet på at føre eleverne til prøve i matematik, i samarbejde med skolens andre matematiklærere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at undervise i håndværk-design/billedkunst på mellemtrinnet.

Du har gode relationelle og faglige kompetencer og er fleksibel i forhold til din forståelse af den pædagogiske faglighed, undervisningsrammer samt personlige og sociale læring.

Du anser børnenes sociale og relationelle trivsel som en forudsætning for læring – og afviger gerne fra den planlagte undervisningsplan for at skabe det mest optimale læringsrum for hver enkel og for gruppen.

Du har fokus på udvikling af børns personlige, sociale og faglige kompetencer og er vant til at understøtte læringssituationer.

Du har erfaring med at skabe læring for udfordrede elever i undervisningen, har stærke relationskompetencer både i arbejdet med elever og forældre, du har mod på at give eleverne handlestrategier, selv når der er modstand, samt lyst til at arbejde med elevernes omgivelser og finde ressourcer og muligheder.

Du trives med at være en del af et lille og dynamisk miljø. Du er god til at arbejde struktureret, fleksibelt, professionelt og omsorgsfuldt samt er omstillingsparat i forhold til egen plan.

Du har lyst til at være en del af en fysisk aktiv hverdag.

Du trives med at få og give kollegial feedback samt deltage i supervision med PPR og andre fagrelevante personer.

Din faglige profil er: matematik, gerne med historie, idræt samt HDS/billedkunst. Det vil være en fordel hvis du har prøveerfaring. Du skal være uddannet lærer/speciallærer gerne med erfaring inden for specialområdet. Specifikt indenfor autismespektrumforstyrrelser (ASF), ADHD og ADD. Du må meget gerne have indgående kendskab til ASF-specifikke værktøjer som TEACCH, Low arousal, de ti H-er, ABA eller lignende værktøjer.

Mere viden:

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til skoleleder af Lundevejsskolen Thomas Nyborg på tlf. 2075 9186 eller Palle Kristensen 5332 4123.

Søg sådan:

Brug link ’Søg jobbet’ for at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.

Ansøgningsfrist senest tirsdag den 29.08.2023. kl. 12.00. Der kan evt. afholdes løbende ansættelsessamtaler, ellers vil der blive afholdt ansættelsessamtaler d. 30.08.2023. Samtalerne vil blive afholdt på Lundevejsskolen kontor. Skolens adresse er Gl. Byvej 10a, 2970 Hørsholm.

Arbejdssted:

Lundevejsskolen er centralt beliggende i Hørsholm kommune 5 – 10 min. gang fra Usserød Kongevej.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lundevejsskolen, Lundevej 19, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1208&ProjectId=146581&DepartmentId=19106&MediaId=4614&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891211

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet