Engageret psykolog søges til innovativt og tværfagligt PPR-team på Møllevejen

dato

Er du klar til at gøre en faglig forskel og være en del af et ambitiøst PPR?

Vi søger en engageret og dygtig psykolog, der vil med på en faglig rejse, hvor du får en central rolle i udviklingen af et praksisnært PPR. Der vil bl.a. være mulighed for at arbejde med spændende udviklingsfremmene indsatser, supervision, åben anonym rådgivning og lettere behandling. Vi vægter generelt faglig udvikling og efteruddannelse højt.

På Møllevejen går vi nye veje, der virker!

Møllevejen er et tværfagligt hus, der både huser PPR, Familiebehandling og en dagbehandlingsskole. At samle PPR og behandling i et fælles hus er et aktivt tilvalg, da vi mener, at det styrker kvaliteten i vores arbejde. Det betyder bl.a., at vi er mange med en høj faglighed i samme hus, og at relevant sparring altid er lige ved hånden.

Om Jobbet

Som psykolog hos os vil du bl.a.

  • være en del af et stærkt tværfagligt team i vores bysamfund, med fokus på PPR-opgaver i skoler og dagtilbud.
  • varetage supervision og vejledning til fagprofessionelle
  • foretage psykologfaglige vurderinger med blik for den følelsesmæssige udvikling
  • være med til at implementere udviklende terapeutiske indsatser med børn i dagtilbud og skoler fx NUSSA-grupper
  • have mulighed for at gennemføre lettere behandlingsforløb med børn og forældre, såsom individuelle STIME-forløb, "Få styr på angsten" og Forældrepiloterne
  • varetage psykologfaglige opgaver inden for det specialiserede område fx i vores specialtilbud på skole og i dagtilbud
  • være med til at vi løbende udvikler vores indsatser, så de lever op til visionerne i vores nye Samarbejdsgrundlag for det tværfaglige samarbejde mellem skoler, dagtilbud, myndighed og PPR. Læs mere her: https://moellevejen.fredensborg.dk/vejledning-ppr/moellevejen-vejledning
Vi tilbyder
  • Fagligt og socialt fællesskab: En arbejdsplads kendetegnet ved et godt fagligt og socialt fællesskab
  • Fælles fagligt grundlag: Et fælles teoretisk og metodisk ståsted, hvor vi bl.a. tager afsæt i Neuroaffektiv udviklingspsykologi og mentaliseringsbaseret metode. Læs mere her: https://moellevejen.fredensborg.dk/moellevejen/vores-faelles-faglige-grundlag
  • Opkvalificering: Et fagligt fokus på både praksisuddannelse for psykologer (PPU) og specialistuddannelse samt efteruddannelse inden for vores teoretiske og metodiske ståsted. Det kan bl.a. nævnes, at hele medarbejdergruppen i PPR er uddannet i vurderingsmetoden NAA og interventionsmetoden NUSSA. Hele gruppen fortsætter ligeledes en supervisionsuddannelse i 2027. Nye medarbejdere vil indgå i en lignende opkvalificering. Psykologgruppen har Susan Hart som ekstern supervisor.
  • Støtte: Ugentlig intern supervision, løbende ekstern supervision og introprogram med mentorordning ifbm opstart
  • Psykologfaglig ledelse: Anerkendende, tillidsbaseret og psykologfaglig ledelse, der har fokus på at spille dig god
  • Godt arbejdsmiljø: En arbejdsplads hvor kollegialt samarbejde og trivsel prioriteres højt
  • Indflydelse: Mulighed for at sætte dit præg på arbejdspladsen og stor frihed i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • Hjemmearbejde: Du har mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Mere tid med din familie: Vi tilbyder en ordning, hvor du arbejder 38 timer og 40 minutter om ugen, og dermed får to ugers ekstra fri om året
Vi søger dig, der
  • brænder for udviklingsarbejde med børn, unge og familier
  • har et ressourceorienteret fokus
  • har interesse for PPR og det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forvaltning
  • arbejder struktureret og selvstændigt, men også trives i teamsamarbejde
  • har erfaring med at yde vejledning og supervision, eller har mod på opgaven
  • arbejder helhedsorienteret og brænder for at omsætte pædagogisk / psykologisk viden til pædagogisk praksis
  • har erfaring med testning og ser en værdi i at arbejde med den følelsesmæssige udvikling
  • er psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) eller ønsker at blive det
Et stærkt fagligt miljø

Hos os i PPR på Møllevejen bliver du en del af et miljø, hvor mange faggrupper bidrager til at sikre et højt fagligt niveau. Du vil arbejde sammen med familiebehandlere, vejledere, logopæder og psykologer, der alle brænder for deres felt og bidrager til en stærk faglig kultur.

Dine kommende kolleger siger
  • ’Vi hjælpes ad og bruger hinandens styrker og kompetencer’.
  • ’En arbejdsplads med stor forståelse for balance mellem familieliv og arbejde’.
Vi står skulder ved skulder

Vi vægter kollegaskab og et trygt arbejdsmiljø højt, og der er ikke langt til kolleger og ledelse i hverdagen. Vi gør os umage med, at man som ny medarbejder føler sig tilstrækkeligt støttet, og vi har derfor bl.a. mentorordning og introprogram ifbm opstart.

Vi har som nævnt ydermere ugentlig intern supervision, løbende ekstern supervision og efteruddannelse.

Vi sidder alle i PPR på fælles kontorer sammen med Familiebehandlingen. Vi holder frokostpauser sammen, og det er dagligt muligt at købe frokost hos vores dygtige kok.

Din hverdag vil dels foregå på Møllevejen, hvor du jævnligt mødes med kollegaer og ledelse. Den daglige kontakt er her hyggelig og uformel. Herudover vil du også være ude i det bysamfund, du bliver tilknyttet og være i kontakt med samarbejdspartnere på skoler og dagtilbud.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt:
  • Christiane Stokholm, Leder af PPR, mobil: 21 76 13 25

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026. Stillingen aflønnes efter relevant overenskomst. Kørekort er en fordel.
Ansøgningsfrist er mandag d. 24. august 2026 kl 12:00, og samtaler forventes afholdt onsdag d. 26. august.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Møllevejen PPR psykologer, Møllevej, 2990 Nivå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a27a5f82-902b-4ac4-831b-b1ca2b9a6c2d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler