Vil du gøre en forskel i en ældre dames hverdag? Har du erfaring med demens og savner en stilling, hvor din empati og initiativ gør en forskel?
Om opgaven
Som støtte for en 79-årig kvinde med demens vil du spille en central rolle i hendes hverdag. Hun bor på plejehjem og har brug for støtte til både fysiske og sociale aktiviteter. Din primære opgave vil være at ledsage hende på gåture, deltage i samtaler og beskrive omgivelserne for hende undervejs. Hun har svært ved at tage initiativ til samtaler og aktiviteter selv, derfor skal du være en aktiv deltager, der både kan tage initiativ og støtte hende ved fælles aktiviteter på plejehjemmet som fællessang, foredrag og motion.
Om dig
Vi søger en robust og initiativrig person med erfaring i at arbejde med mennesker, der har demens. Det er også fint, hvis dit kendskab til demens stammer fra familiære relationer. Du er stabil, empatisk og i stand til at skabe en tryg og positiv atmosfære omkring dig. Derudover er det vigtigt, at du er god til at initiere og støtte hende i, at få en indholdsrig og meningsfuld hverdag.
Arbejdstider
6 timer pr. uge fordelt på to dage:
- En formiddag: kl. 10-13
- En eftermiddag: kl. 13-16
De konkrete dage aftales med hende.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (6-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113223