Gartner til Nivå Kirkegård (fuldtid)
Vil du være med til at skabe og vedligeholde smukke og værdige omgivelser? Nivå Kirkegård søger en engageret og fagligt dygtig gartner til en fuldtidsstilling med opstart 1. maj eller snarest derefter.
Om stillingen
Som gartner på Nivå Kirkegård bliver du en del af et team på 10 medarbejdere, hvor samarbejde, ansvarlighed og respekt for stedet er i fokus. Stillingen kombinerer klassiske gartneropgaver med deltagelse i kirketjeneste. Nivå kirkegårdes drift omfatter 2 kirkegårde, 1 kirke uden kirkegårde, 1 præstegårdshave samt 1 sognegård.
Dine primære arbejdsopgaver:
Pleje og vedligeholdelse af gravsteder og fællesarealer
Plantning, beskæring og pasning af træer, buske og blomster
Grandækning
Hækklipning og græsslåning
Medvirken ved anlægsopgaver
Kirketjeneste i forbindelse med bisættelser og urnenedsættelser
Bidrage til at sikre en høj standard og et værdigt udtryk på kirkegården
Vi forventer, at du:
Værdsætter og søger det gode arbejdsmiljø, og gerne går foran for at opnå det
Er uddannet gartner eller har relevant erfaring
Har interesse for grøn pleje og øje for detaljer
Kan arbejde selvstændigt såvel som i team
Har ordenssans og er god til at planlægge eget arbejde
Er mødestabil og fleksibel
Har respekt for kirkegårdens særlige funktion og besøgende
Vi tilbyder:
En spændende og meningsfuld arbejdsplads
Gode kolleger i et velfungerende team
En alsidig hverdag med både grønne opgaver og kirketjeneste
Mulighed for faglig udvikling
Ordnede ansættelsesforhold
Udendørs arbejde med plads til selvstændighed
Ansættelsen sker ved Nivå kirkegård, Nivå kirkevej 2, 2990 Nivå
Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale for gartnere m.fl. indgået af Finansministeriet og Faglig Fælles Forbund (3F).
Lønnen udgør for gartneriarbejdere 296.343 kr. (trin 1) og 301.649 kr. (trin 2), og for gartnere 333.928 kr. (trin 1) og 343.844 kr. (trin 2) i nutidskroner, årligt og ved fuld tid. Hertil kan forhandles relevant tillæg efter relevante kvalifikationer eller uddannelse. Der ydes fuld pension på 15% i pensionsbidrag. Pensionen er arbejdsgiverbetalt. Der er tre måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 24. april 2026 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende.
Kontakt
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kirkegårdsleder Jonathan Goodchild på telefon 49147121 eller 24211713
Ansøgning og CV sendes på e-mail til jmg@km.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NIVÅ KIRKE & KIRKEGÅRD, Nivå Kirkevej, 2990 Nivå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bf234e2d-bc0b-4e32-82aa-d44e68238451