BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle undervisningen i behandlingsarbejdet på Møllevejen Skole?
Så har du nu muligheden for at søge fuldtidsstilling som lærer pr. 1. november 2024.
Vi er en spændende skole kendetegnet ved høj faglighed i vores behandlingsarbejde og i vores fokus på barnets skolegang. Her får du mulighed for at indgå i et kompetent tværfagligt fællesskab bestående af pædagoger, psykologer, familiebehandlere og lærere.
Vi søger det helt rigtige menneske - du er fagligt og specialdidaktisk kompetent, brænder for at skabe skole med børn og unge med behandlingsbehov, og tænker din undervisning som led i barnets udvikling.
Vi søger en lærer som kan varetage undervisning i matematik, fysik og kemi og gerne tysk.
Om Møllevejen Skole
Møllevejen Skole er en dagbehandlingsskole i Fredensborg Kommune for elever fra 1.-10. klasse, hvor vi tilbyder et sammenhængende skole- og behandlingstilbud. Eleverne visiteres ud fra deres funktions- og behandlingsbehov, og ikke ud fra en specifik diagnose. Skolen praktiserer specialundervisning jf. Folkeskolelovens § 20.2. samt dagbehandling jf. Servicelovens § 52.3.1. Du kan læse mere om vores skole her.
Skolen rummer 60 elever og 45 lærere og pædagoger. Eleverne er fordelt i mindre grupper i en indskoling, et mellemtrin og en udskoling. Målgruppen er børn og unge med behov for specialundervisning og dagbehandling i et miljø som omfatter hele skoletiden, hvor der arbejdes målrettede indsatser med det enkelte barn og familie. Du kan læse mere om Møllevejen Skole og elevernes oplevelse på vores hjemmeside.
Vores undervisnings- og behandlingspraksis er funderet i den neuroaffektive udviklingspsykologi, den mentaliseringsbaserede tilgang og den miljøterapeutetiske tilgang. Vi arbejder gennem situeret læring og projektundervisning, og ser projektbaseret læring som værdifuldt supplement til fagopdelt undervisning. Vi arbejder målrettet på at udvikle vores didaktik, så den giver bedst mulig mening for vores målgruppe.
Du vil hos os blive en del af et afdelingsteam, der i et tæt samarbejde med psykologer, familiebehandlere og rådgivere som sammen løfter, og har fælles ansvar for det enkelte barn og familie. Vi har grundlæggende fokus, hos både medarbejdere og ledelse, på et velfungerende og konstruktivt teamsamarbejde.
Du skal søge en stilling hos os, hvis du:
- Er uddannet lærer og en tydelig pædagogisk rollemodel, er fagligt velfunderet, og har erfaring fra behandlings- og specialområdet. Kan arbejde organiseret, struktureret og samtidig fleksibelt ind i opgaverne på Møllevejen Skole.
- Er teamplayer med gode mentaliseringsevner, og kan skabe bærende relationer til børn, forældre, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du tilrettelægger din undervisning efter elevens behov.
- Du er optaget af projektbaseret læring og kan, eller er nysgerrig på, at bruge det i praksis.
- Er tålmodig, og har et skarpt blik for barnets iboende ressourcer.
- Er optaget af barnets invitationer til omverdenen, deres initiativer og oplevelse af mestring.
På Møllevejen Skole tilbyder vi dig
En levende, ambitiøs og faglig dygtig arbejdsplads fyldt med glade og fantastiske børn, og vi er en kollegagruppe som har let til grin, har omsorg for hinanden og vægter faglig sparring højt.
Herudover ligger Møllevejen Skole tæt på Nordsjællands smukkeste natur med skov, strand og vand lige ved dine fødder.
Møllevejen – Vejledning, Behandling og Skole
I Fredensborg kommune har vi valgt at samle vores indsatser på børne- og ungeområdet under samme tag på Møllevejen i Nivå. Udover skolen rummer vi også Vejledning til almenområdet (PPR – indsatser) og kommunens øvrige behandlingsindsatser (familiebehandling). Du vil derfor i det daglige arbejde under samme tag med flere faggrupper som også brænder for arbejdet med børn, unge og familier.
Med Møllevejen som et samlet tilbud er ambitionen at skabe faglige indsatser af høj kvalitet, der er helhedsorienterede, tilpassede og har en høj grad af koordinering og systematik. Med pejlemærket Sagen sætter holdet ønsker vi at sætte nye standarder for indsatserne på det specialiserede område.
Stillingen er på fuldtid med ansættelse per d. 1. november 2024.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 1. september 2024 kl. 12.00
Vi udvælger kandidater mandag d. 2. september og afholder 1. samtale d. 4. september og evt. 2. samtale d.5. september.
Ønsker du yderlig information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Brunander på tlf. 23991759 eller skoleleder Anne Gundlund på tlf. 21644565
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Møllevej, 9S, 2990 Nivå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092203