Vi søger en engageret medarbejder til at assistere vores driftsleder med den daglige drift af de ejendomme, vi servicerer. Vi ønsker en medarbejder, der kan styrke vores team og deltage i den fortsatte vækst af vores virksomhed.
Som driftslederassistent vil du spille en afgørende rolle i at opretholde og hæve standarden for vores ejendomme.
Erfaring inden for ejendomsservice er en fordel, men vi er også interesseret i at høre fra dig, hvis du har en anden baggrund, der kan være relevant for stillingen.
Stillingen vil primært være administrativ, og du vil have base på vores kontor i Nivå. Men der vil også være opgaver og møder, der foregår ude på ejendommene.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af:
- Håndtering af indkommende henvendelser fra beboere o.l.
- Rekvirering og opfølgning på håndværkere
- Kort- og langsigtet planlægning af opgaver/medarbejdere
- Håndtering af forsikringssager
- Deltagelse i møder med håndværkere, bestyrelser o.l.
- Håndtering af flyttesager
- Besvarelse af vagttelefon uden for arbejdstid efter turnusordning
Vi tilbyder:
- Attraktive løn- og pensionsforhold efter kvalifikationer
- Gode kollegaer
- Udviklings- og teamdage
- Mulighed for at blive en del af en vækstorienteret virksomhed, der anerkender og belønner medarbejdere, der yder en ekstra indsats
Dine kvalifikationer:
- Serviceminded og modtagelig over for udfordringer
- Detaljeorienteret og kan arbejde struktureret
- Kan kommunikere på dansk eller engelsk
- Erfaring med bygningsdrift eller lignende relevant erfaring fra fx en håndværksmæssig baggrund
Vi ansætter hurtigst muligt, men venter på den rette kandidat.
Vi arbejder som ét samlet team med en flad struktur og stræber efter at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor alle kan udvikle sig og bidrage med deres styrker. Vi tror på åben dialog og samarbejde, så vi kan levere service af høj kvalitet til vores kunder og opretholde et højt niveau af ejendomshåndtering.
Hvis dette lyder som det rette job for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på hej@damsgaard.dk.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere information.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DAMSGAARD SERVICE ApS, Møllevej, 2990 Nivå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128374