Nordsjællands Politi foretog torsdag aften klokken 20.00 en ransagning af en adresse i Nivå efter flere tips fra borgere om salg af puffbars. Under ransagningen traf politiet en 59-årig mandlig beboer, som var indforstået med ransagningen.
I et lagerrum på adressen fandt politiet 1651 puffbars, som har en anslået gadeværdi på 150.000 kroner. Manden blev anholdt og sigtet for besiddelse og videresalg af puffbars, men han nægter sig skyldig.
Politiet har været til stede i Nivå siden torsdag aften og efterforsker fortsat sagen med tilstedeværelse på adressen fredag formiddag.
Kilde: Nordsjællands Politi