Nyheden er fra Sejlcenter Nivå
Heldigvis skriver vi oftest om gode nyheder, men der er ikke så mange af dem i øjeblikket.
Gode Nyheder:
Sejlcentret nye J80 er repareret på Humlebæk Værft og klar til søsætning.
Dårlige nyheder:
Den 8. marts knækkede masten på Alba, men det ser ud til, at en ny kan fremskaffes indenfor nogle uger
Og så til Corona
På grund af Covid-19 aflyser vi alle aktiviteter i resten af marts.
Det omfatter:
Nivå Vinter Cup den 15., 22. og 29. marts. KDY har lukket alle faciliteter ned i resten af marts. Hvis det ikke bliver forlænget, regner vi med en sidste sejldag den 5. april.
Generalforsamling den 19. marts. Vi vil forsøge at finde en dag i april, men indtil videre er Nivå Bibliotek lukket for tidsbestillinger. Efter vedtægterne skal generalforsamlingen afholdes i marts eller april, men det bliver måske vanskeligt under de nuværende forhold.
Forårsfesten med Stenbiderrogn den 20. marts er udsat på ubestemt tid.
Work-shop med Jesper Wilken den 23. marts. Arrangementet vil formentlig blive afholdt i næste vintersæson.
Kick-off for Onsdagssejladserne den 1. april udsættes på ubestemt tid, da vi er afhængig af plads på Nivå Bibliotek.
Blue Sailors som mødes hver onsdag i KDY,s lokaler, kan ikke benytte lokalerne i resten af marts.
KDY-SN Sommer Cup, som skulle have første sejldag den 21. april, bliver muligvis udsat.
Sejlcenter Nivås standerhejsning den 4. april er udsat, da det åbenbart ikke er sikkert at mødes udendørs.
Vi følger op når de forskellige restriktioner forhåbentlig snart hæves