Administrativ medarbejder søges til nyt pædagogisk psykologisk center i Fredensborg Kommune

dato

Administrativ medarbejder til Pædagogisk Psykologisk Kompetencecenter

Vi søger dig som administrativ medarbejder til Fredensborg Kommunes nye Pædagogisk Psykologisk Kompetencecenter med opstart 1. august 2025.

Vi har sammenlagt vores PPR-funktioner, specialskoletilbud og fællesvisitationen pr. februar 2025, og vi er generelt optaget af at skabe flest mulige forebyggende og kompetenceudviklende forløb for at styrke mangfoldige læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Samtidig arbejder vi med at sikre de bedst mulige match i indsatser til vores børn, inden for de rammer, vi har i både almenområdet, gruppetilbud og specialtilbud, samt sikre en kvalitativ og tæt opfølgning på indsatserne.

Som administrativ medarbejder i Pædagogisk Psykologisk Kompetencecenter vil du være en del af vores administrationsgruppe med egne faste opgaver samt indgå i den fælles opgaveløsning i teamet og for ledergruppen. Dine nærmeste kolleger vil herudover være lærere, pædagoger, psykologer, praksisvejledere, pædagogiske vejledere og logopæder. Du samarbejder derudover selvstændigt med skoler og dagtilbud, forældre samt eksterne leverandører f.eks. specialskoler og kørselsudbydere.

Dine faste opgaver vil primært være:

  • Vedligeholde overblikket over udgifterne på specialområdet
  • Ansvarlig for bogføring og opkrævninger
  • Bidrage til ledelsesinformation i form af præsentationer og statistik
  • Betjening af ledergruppen
  • Medvirke til optimering af forretningsgange
  • Telefon- og mailbetjening samt øvrige administrative opgaver
  • Udarbejdelse af aktindsigter
Din profil

Som person er du selvkørende, serviceminded og omhyggelig. Du trives med en bred kontaktflade, administrative opgaver, og du følger altid dine opgaver til dørs. Det er vigtigt, at du aktivt bidrager til den generelle udvikling og optimering af vores arbejdsopgaver.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har oparbejdet gode forudsætninger for at arbejde med administration og tal igennem din hidtidige erhvervserfaring.

Desuden kan du nikke genkendende til, at du:
  • arbejder selvstændigt og struktureret og har flair for administration og tal
  • er god til at tage initiativ og være et skridt foran
  • er god til at dele din viden og erfaringer med kolleger
  • er engageret og ansvarsbevidst
  • lægger vægt på en arbejdskultur, hvor vi alle bidrager til det fælles gode arbejdsmiljø

Generelt vil det være en fordel, hvis du kender til administration i en kommune og gerne med erfaring fra specialområdet.

Hvorfor vælge os
Hos os bliver du en del af et kompetent og spændende fagfællesskab. Vi arbejder tværfagligt, er nysgerrige på hinanden og insisterer på at finde gode løsninger – sammen. Vi har fokus på faglighed, sparring og en tryg opstart. Vi vægter kollegaskabet og et trygt arbejdsmiljø højt, og der er ikke langt til kolleger og ledelse i hverdagen.

Kontaktoplysninger
Ønsker du at høre mere om jobbet, så kontakt
Sekretariatsleder, Nathja Rudolph Kræmmer, tlf.: 31494477.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. august. Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes efter relevant overenskomst i Fredensborg Kommune.

Ansøgningsfrist d. 13. juni 2025 kl. 12.00. Vi afholder samtaler tirsdag d. 17. juni 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Møllevejen Administration, Møllevej, 2990 Nivå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bf55ceba-5ee1-4870-8e9b-224879b86a6f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet